
Frivillige til Erhvervsdonationer
Julehjælpen søger frivillige til Erhvervsdonationer
Er du god til at bevare overblikket, samarbejde og netværke? Så er det lige netop dig og dine kompetencer, vi har brug for hos Julehjælpen.
Julehjælpen.dk søger frivillige, der har hjertet på rette sted, til erhvervsdonationsteamet, og som har minimum 4 timer ugentligt til at hjælpe værdigt trængende familier i hele Danmark.
Alt arbejde foregår hjemmefra.
Julehjælpen.dk's Erhvervsdonationsteam står for at søge donationer hos både store og små virksomheder. Teamet består af 3-4 frivillige og 1 teamleder, der lægger stor energi i arbejdet med at netværke og skabe positiv kommunikation med de virksomheder, de er i kontakt med.
Du skal arbejde tæt sammen med teamets teamleder, der har overblikket og fungerer som tovholder på teamets projekter og frivillige.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Søgning af donationer
Besvarelse af mails
God service over for virksomheder
Opfølgning på donationer
Samarbejde med din teamleder og øvrige teams i Julehjælpen.dk
Listen er ikke udtømmende, og da Julehjælpen.dk er en forening i rivende udvikling, kan der på sigt komme flere opgaver til. Der er ligeledes mulighed for, at du kan få mere ansvar og flere arbejdsopgaver, hvis du har lyst.
Vi forventer, at du:
Kan afsætte minimum 4 timer ugentligt i månederne september, oktober, november og til dels december. Resten af året vil belastningen være mindre, og du vil typisk kunne holde fri.
Behersker flydende dansk i både skrift og tale.
Kan opretholde et positivt og velformuleret skriftsprog.
Er selvdisciplineret, da arbejdet foregår hjemmefra.
Har gode samarbejdsevner og er ansvarstagende. Er fortrolig med IT (herunder Excel, Gmail m.fl.).
Når det er sagt, så forestiller vi os, at vi vil give dig et smil på læben og et sted, hvor du kan få faglige udfordringer.
I Julehjælpen.dk mødes mange forskellige personligheder og fagligheder, og vi glæder os til, at du bliver en del af fællesskabet.
Vi kalder vores frivillige for nisser. For godt nok har vi hverken flyvende rensdyr eller et magisk værksted, men vi har alle et bankende julehjerte og en tro på, at "Alle børn fortjener en GOD jul". Så støv den røde hue af og bliv en del af vores gruppe af ansøgningsnisser, donationsnisser, SoMe-nisser, kommunikationsnisser, sekretariatsnisser m.fl.
Julehjælpen.dk er en non-profit organisation, der gennem donationer og lokale tiltag spreder juleglæde hos værdigt trængende familier.
Vi forventer, at du som frivillig melder dig ind i Julehjælpen.dk med et årligt bidrag på 200kr., som ubeskåret går til de aktiviteter Julehjælpen.dk afholder i løbet af året.
Du kan læse mere om vores historie her.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Det siger andre om at være en del af fællesskabet i Julehjælpen.dk …
“Jeg er stolt af, at alle i Julehjælpen.dk er 100 % frivillige. Alle bruger deres fritid på at hjælpe andre.”
— HENRIK HAHN-NISSEN, FORMAND I JULEHJÆLPEN
“Velkommen i den bedste klub, der findes.”
— En frivillig