
100 % frivilligt
Julehjælpen.dk er drevet 100 % af frivillige
På tværs af afdelinger og roller, fra Julle-nisser til bestyrelsesmedlemmer – har vi alle én ting til fælles: Vi er frivillige hver og én. Alle frivillige nisser lægger time efter time i Julehjælpen.dk, fordi vi tror på, at alle børn fortjener en god jul.
“Jeg er stolt af, at alle i Julehjælpen.dk er 100 % frivillige, ja faktisk 110 % frivillige. Det er faktisk sådan, at alle frivillige også er betalte medlemmer af Julehjælpen.dk, hertil kommer at alle bruger deres fritid på at hjælpe andre.”
100 % frivillighed er et løfte til alle medlemmer og donorer. Det er en garanti for, at al støtte går til Julehjælpen.dks aktiviteter.
Julehjælpen.dk er 100 % frivilligdrevet, og det bliver vi ved med at være.